Forstuvet Ankel | Gratis Genoptræningsguide | Akut Behandling | Symptomer

Disse 6 steps bør du følge hvis du har en forstuvet ankel og vil sikre dig at du kommer godt igennem forløbet!

Vores Gratis Step-By-Step Genoptræningsguide hjælper dig godt igennem hele forløbet med gode Beskrivelser og Øvelser der passer til dit skadesforløb.

Step-by-step genoptræningsguide

Modtag gratis gentræningsguide og opfølgning på dit genoptræningsforløb her:

 Per dags dato: Downloadet af 3653 personer


Dette bør du gøre hvis skaden lige er sket!


Er du i tvivl om du skal forbi skadestuen, hvordan du laver genoptræningsøvelserne eller anlægger en god ankeltape. I vores FAQ afsnit nederst på siden vil du finde svar på mange af de spørgsmål der opstår når skaden er sket.

Undgå at skaden gentager sig: Forskning viser at risikoen for at få en ny forstuvet ankel fordobles når du har forstuvet foden første gang. Hovedårsagen til dette er at der ikke bliver lavet en tilstrækkelig akut skadesbehandling og genoptræning af skaden i første omgang.

Er det måske anden, tredje eller fjerde gang at foden er blå; Bliv klogere på ankelskader og bryd den onde spiral – Start din genoptræning rigtigt.


Spørgmål fra andre brugere:

Forstuvet ankel – hvor længe?

Hvor langtid det tager sig at komme ovenpå efter en ankel forstuvning afhænger af en række parametre og kan derfor være rigtigt svært at give et konkret svar på, men  tommelfingerregel er 6 uger, men kan afhænge af følgende:

  1. Hvor kraftig er forstuvningen.
  2. Hvor godt blev skaden behandlet i den akutte fase.
  3. Hvor langtid er foden hævet.
  4. Hvilke niveau af aktivitet skal du tilbage til.
  5. Hvor stort et engagement der er blevet lagt i genoptræningen.

 

Brækket eller forstuvet?

Symptomerne på et ankelbrud er smerter, hævelse og misfarvning. Det er som regel umuligt at støtte på foden på grund af smerter. Ved forstuvning er det ledbåndene, der er skadet, hvorimod det ved ankelbrud er knoglen der er påvirket.

Symptomerne på ankelbrud minder om dem, man også oplever ved ankelforstuvning. Ankelen hæver hurtigt, og der kommer dunkende og stikkende smerter. Der er typisk  stærke smerter ved støtte, mens smerterne bliver mere aftagende ved hviletilstand. Knysterne og foden vil blive misfarvede med blå mærker. Det er dog muligt at støtte på ankelen ved mindre alvorlige brud. Ved ankelbrud kan man også opleve fejlstilling af ankelen.

Er du det mindste i tvivl om hvorvidt der er noget der er brækket, bør du konsultere lægen. Nedenstående kan være indikationer for at du bør få undersøgt foden for fraktur.

  • Hvis du på ingen måde kan støtte på foden.
  • Hvis du oplever nedsat eller manglende følelse i huden omkring og nedenfor skaden
  • Hvis du oplever jagende eller stikke smerter som udbreder sig fra skadesstedet og ud i foden eller op i skinnebenet når knoglerne anslåes. Se video for instruktion.

I tilfælde af at du vil på skadestuen skal du være opmærksom på at de kun tager imod skader som er opstået inden for 24 timer og derfor vil henvise til egen læge hvis du kommer senere end det.

Hvordan går jeg med krykker?

På følgende video kan du se hvordan du bør gå med krykkerne. Du bør som udgangspunkt støtte på den skadede foden så meget som muligt, da det hjælper ophelingen på vej. Dette sagt, skal du ikke støtte så meget på den skadede for at du får stærke smerter.

 

 

Hvad kan jeg gøre ved smerten?

Når du oplever smerte i forbindelse med den forstuvede ankel, kan følge RICE princippet beskrevet her,

Kort sagt, skal du;

  1. Stoppe den smerte provokerende aktivitet.
  2. Bruge is.
  3. Bruge kompressionsforbinding.
  4. Løftet foden over hjertehøjde.

Dette princip kan bruges i hele skades forløbet.

Det er vigtigt at have in mente at smerte er en indikation på at du har belastet foden mere end den er klar til. Husk at holde mange pauser med foden over hjerte højde i løbet af dagen.

 

 

Link til mere information

For den meget dedikerede læser

Baggrund for Ankelskader

Akut ankelskade er den hyppigste sportsskade overhovedet. Det anslås, at der sker omkring 25.000 akutte ankelforvridninger hver dag i USA. Af disse er langt de fleste forstrækninger af anklens side ledbånd (på ydersiden).

Anklen og bagfoden består af tre led, ankelleddet, leddet mellem de to underbensknogler på ydersiden af læggen og leddet mellem underbensknoglerne og foden. Alle tre led skal være velfungerende, ellers kan det påvirke såvel lokal som generel bevægelighed samt forårsage smerter. Da trissebenets (talus) øverste flade er smallere bagtil end for­til, vil der desuden kunne ske en let rokkebevægelse, når foden er bøjet nedad. Ved opadbøjning af foden har den brede forreste del af trisse­benet kontakt med underbensknoglerne, hvilket sikrer, at leddet bliver stabilt i stående stilling. Derfor medfører fx tennisspil i løbesko (med let forhøjede hæle) forøget risiko for en ankelledsforvridning.

Ankelleddet har ledbånd på både yderside og inderside, som gør loddet stabilt. Ledbåndene på ydersiden af anklen består af tre tynde Tecifikke ledbånd eller forstærkninger i ledkapslen. De kan overrives ,/er for sig ved en ankelledsforvridning, og skaden afhænger af, hvilke og hvor mange af ledbåndene der overrives. Ledbåndet på indersiden af ankelleddet består af et stort, stærkt og vifteformet ledbånd. Over­rivning af det er meget sjældent, men medfører store problemer for fodens stabilitet, hvis det forekommer.

Årsag til ankel forstuvning

Ved en ankelforstuvning rives ledbåndene mere eller mindre i stykker. Alt efter skadens omfang inddeles forstuvningen i grad 1, 2 eller 3. Skader på ankelleddets yderside er langt hyppigere end på leddets inderside, hvilket bl.a. skyldes, at ledbåndene på ydersiden er relativt svage. Desuden vil foden, når den hænger i afslappet stilling, lettere forvrides på ydersiden.

I 70 % af tilfældene beskadiges det forreste ligament på ydersiden (lig. anterior) isoleret (figur 3.24), mens isole­rede skader på de øvrige ydre ledbånd er sjældne. Beskadigelse af dem sker ofte i forbindelse med hurtige retningsskift, specielt på ujævnt underlag, samt i forbindelse med landing på en modstanders fod, fx i basketball eller håndbold. Hvis belastningen er stor, kan der ske en overrivning af alle tre ledbånd på ydersiden af anklen.

Det store vifteformede ledbånd (lig. deltoideum) på indersiden af anklen er stærkere end ledbåndene på ydersiden, og overrivning af det forekommer som nævnt sjældent. Ofte er skader på ledbåndet på inder­siden ledsaget af knoglebrud (fx af lægbenet eller skinnebenet), brusk­skader, skader på ledkapslen og underbensmembranen eller ledbånd på XXX

Symptomer og diagnose

Undersøgelsen af en skadet ankel begynder med en grundig samtale med den tilskadekomne, efterfulgt af en systematisk gennemgang af de strukturer, der muligvis er involveret i skaden. Gennemgangen omfatter observation af gang, evt. løb og hop, undersøgelse af aktive og passive bevægelser og test af de enkelte ledbånd. Desuden er der en række specifikke ankeltest, som bør foretages bl.a skuffetest, (anterior draw test), vrikketest og balancetest (etbensstand med lukkede øjne).

Hvis leddet i forbindelse med traumet har været udsat for kompression, kan der være tale om bruskskader. Lokalisering af smerten er en vigtig ledetråd, i forhold til hvilke strukturer der er beskadiget. Smerten er hyppigst lokaliseret til den forreste yderste del af anklen svarende til det forreste ledbånd på ydersiden af anklen. Graden af hævelse og smerte er til en vis grad en indikation af skadens omfang. Akut skadesbehandling i form af RCEIM kan reducere hævelsen, hvilket kan betyde, at skadens omfang og alvorlighed under

Undersøgelse

Ved undersøgelse umiddelbart efter en akut skade er det vanskeligt vurderes. at måle stabiliteten på grund af smerter. Man bør i stedet undersøge, hvilke ledbånd der er beskadiget („hvor gør det ondt?”), samt om der er knoglebrud. Eventuelle røntgenbilleder bør inkludere knoglerne i områder omkring 5. rnellernfodsknogle (basis af 5. metatars) for at udelukke en afrivningsfraktur i området. Tidligere benyttede man sig desuden af vridoptagelser, men da de ikke giver megen information og ikke har konsekvens for den efterfølgende behandling, er det ikke på røm XXX nødvendigt. Bruskskader (trochlea tali) er ikke altid synlige genbilleder, men hvis der forsat er udtalt smerte og nedsat funktion efter fire til seks uger trods behandling, bør en MR-scanning foretages for at udelukke bruskskader.

Ved ømhed og blødning på ydersiden af anklen efter en ankelleds-forstuvning er der 90 % sandsynlighed for, at der er tale om en overrivning af det forreste ledbånd på ydersiden af anklen. Sidder ømheden derimod under knysten på ydersiden, tyder det på overrivning af det midterste af ledbåndene (lig. calcaneofibulare). Stabiliteten af leddet undersøges ved hjælp af skuffetest og vrikketest og sammenlignes med den raske side. Der kan dog være store forskelle mellem højre og venstre ankel, afhængigt af tidligere skader el.lign. Ved grad 1-2 findes ingen eller kun let løshed, men stadig en fornemmelse af, at ledbåndet stopper bevægelsen. Ved grad 3 findes stor løshed uden klart stop.

Graden af skade er afgørende for, hvilken behandling der vælges, og varighed af helingen. I forbindelse med forstuvninger opstår desuden ofte bruskskader hos en del patienter. Det medfører smerter og aflåsningstilfælde og kan ses på MR-scanning eller ved en kikkertundersøgelse i leddet (artroskopi). Bruskskader er vanskelige at behandle, og resultatet ofte tvivlsomt. Ved vedvarende smerter trods god rehabilitering af de skadede ledbånd bør bruskskade overvejes. Ligeledes bør det overvejes, om det lille ledbånd på ydersiden af foden foran knysten bifurcatum) er involveret i skaden.

Behandling

Behandlingen af alle tre grader af akut forstuvning følger samme principper. Der startes med RCEIM for at begrænse den inflammatoriske proces og dermed afkorte rehabiliteringstiden. Det er målet at normalisere bevægelighed, muskelstyrke og stillingssans gennem et progressivt rehabiliteringsprogram, indtil det er muligt at genoptage sportsaktiviteten. De første tre døgn forsættes med is og kulde, ca. 20 minutter hver anden vågen time, samtidig med at foden bevæges op og ned for at stimulere vanepumpen og vedligeholde bevægeligheden.

Når inflammationsfasen er overstået, igangsættes kontrolleret bevægelighedstræning af ankelleddet, om nødvendigt med delvis aflastning ved brug af krykker. Krykkegang bør foregå som normal hæl-tå-gang. Som regel er det imidlertid tilstrækkeligt at støtte det beskadigede led med tape eller bandage. Ved grad 1-2-skader kan man allerede på tredjedagen starte aktiv optræning i form af bevægeøvelser af ankelleddet, balanceøvelser samt styrketræning af musklerne på ydersiden af underbenet (mm. peroneii) og træning i at løfte lilletåen fri af gulvet, såfremt smerterne tillader det. Ved grad 3-læsioner kan træningen først starte, når smerterne er reduceret.

God styrke i musklerne på ydersiden af læggen er med til at forebygge nye forvridninger. Stræk af lægmuskulaturen startes tidligt for at vedligeholde bevægeligheden i anklen („vælte træer”-øvelsen). Balanceøvelserne består i træning på balancebræt samt etbensstand med åbne øjne og efterhånden med lukkede Øjne. Bfalanceøvelserne kan kombineres med elastikøvelser for deterasekei til stillingssans og skal fortsættes, efter at smerten er forsvundet. Ved — grad 3-forstuvninger tilrådes permanent brug af tape eller ankelstabiliserende bandager i de første en-fem uger.

Eftervirkning

Ligamentskader i ankelleddet udgør et omfangsmæssigt stort problem for den enkelte sportsudøver og for samfundet på grund af de store økonomiske udgifter til sygefravær og behandling. Der findes aktuelt to måder at forebygge ledbåndsskader i ankelleddet: balance træning og brug af ankelstabiliserende bandager, herunder tape. Balancetræning forbedrer både balancen og den funktionelle stabilitet.

Træning på balancebræt har vist sig at kunne reducere risikoen for ledbåndsskader i anklen hos såvel idrætsudøvere med tidligere ankelledsskader som hos idrætsudøvere uden tidligere ankelskader. Det er desuden vist, at ankeltaping og semirigide ankelbandager kan forbygge ligamentskader hos idrætsudøvere med tidligere ankelskade. Det skyldes formentlig en kombination af, at stillingssansen og den mekaniske effekt forbedres, sammenholdt med en styring af fodens stilling i svingfasen, således at foden ved landing er i en mere stabil stilling. Semirigide ankelbandager kan med fordel anvendes frem for ankeltaping, da bandagen løbende kan justeres. Hverken tape eller semirigide bandager kan dog erstatte et rehabiliteringsprogram efter en ligamentskade i anklen.

Med denne side i ryggen har du et godt grundlag for at finde svar og forstå, genoptræne og forebygge en ankelskade.

God træning – God bedring!

Upload dit eget billede på Instagramfeed #forstuvetankel og se det her:

Load More

Forstuvet-ankel.dk