Forstuvet Ankel og Fod | Gratis Genoptræningsguide | Akut Behandling | Symptomer

Siden her henvender sig til dig der sidder med en forstuvet ankel og foden godt hævet over hjertehøjde og måske allerede har lagt en plan for genoptræning…-eller hvad? Hvordan gør man egentligt det rigtigt?

Step-by-step genoptræningsguide

Modtag gratis step-by-step genoptræningsguide og opfølgning på dit genoptræningsforløb her:

 


Din guide ved forstuvet ankel

 

 

Er skaden lige sket: Akut skadesbehandling af forstuvet ankel!

På siden her vil du kunne finde artikler, guides og links som vil gøre dig en hel del klogere på det at komme godt igennem en ankelskade.

Kom hurtigt tilbage i fodboldstøvlerne, løbeskoene eller stiletterne uden smerte efter en ankelforstuvning og mindsk risiko for at genopleve skaden.

Er du i tvivl om du skal forbi skadestuen, om du laver genoptræningsøvelserne rigtigt eller hvordan du lægger en god tape?



Forskning viser at risikoen for at få en ny forstuvet ankel fordobles når du har forstuvet foden første gang. Hovedårsagen til dette er at der ikke bliver lavet en tilstrækkelig akut skadesbehandling og genoptræning af skaden i første omgang.

Er det måske anden, tredje eller fjerde gang at foden er blå; Bliv klogere på ankelskader og bryd den onde spiral – Start din genoptræning rigtigt.


Spørgmål fra andre brugere:

Forstuvet ankel – hvor længe?

Hvor langtid det tager sig at komme ovenpå efter en ankel forstuvning afhænger af en række parametre og kan derfor være rigtigt svært at give et konkret svar på, men  tommelfingerregel er 6 uger, men kan afhænge af følgende:

  1. Hvor kraftig er forstuvningen.
  2. Hvor godt blev skaden behandlet i den akutte fase.
  3. Hvor langtid er foden hævet.
  4. Hvilke niveau af aktivitet skal du tilbage til.
  5. Hvor stort et engagement der er blevet lagt i genoptræningen.

 

Brækket eller forstuvet?

Symptomerne på et ankelbrud er smerter, hævelse og misfarvning. Det er som regel umuligt at støtte på foden på grund af smerter. Ved forstuvning er det ledbåndene, der er skadet, hvorimod det ved ankelbrud er knoglen der er påvirket.

Symptomerne på ankelbrud minder om dem, man også oplever ved ankelforstuvning. Ankelen hæver hurtigt, og der kommer dunkende og stikkende smerter. Der er typisk  stærke smerter ved støtte, mens smerterne bliver mere aftagende ved hviletilstand. Knysterne og foden vil blive misfarvede med blå mærker. Det er dog muligt at støtte på ankelen ved mindre alvorlige brud. Ved ankelbrud kan man også opleve fejlstilling af ankelen.

Er du det mindste i tvivl om hvorvidt der er noget der er brækket, bør du konsultere lægen. Nedenstående kan være indikationer for at du bør få undersøgt foden for fraktur.

  • Hvis du på ingen måde kan støtte på foden.
  • Hvis du oplever nedsat eller manglende følelse i huden omkring og nedenfor skaden
  • Hvis du oplever jagende eller stikke smerter som udbreder sig fra skadesstedet og ud i foden eller op i skinnebenet når knoglerne anslåes. Se video for instruktion.

I tilfælde af at du vil på skadestuen skal du være opmærksom på at de kun tager imod skader som er opstået inden for 24 timer og derfor vil henvise til egen læge hvis du kommer senere end det.

Hvordan går jeg med krykker?

På følgende video kan du se hvordan du bør gå med krykkerne. Du bør som udgangspunkt støtte på den skadede foden så meget som muligt, da det hjælper ophelingen på vej. Dette sagt, skal du ikke støtte så meget på den skadede for at du får stærke smerter.

 

 

Hvad kan jeg gøre ved smerten?

Når du oplever smerte i forbindelse med den forstuvede ankel, kan følge RICE princippet beskrevet her,

Kort sagt, skal du;

  1. Stoppe den smerte provokerende aktivitet.
  2. Bruge is.
  3. Bruge kompressionsforbinding.
  4. Løftet foden over hjertehøjde.

Dette princip kan bruges i hele skades forløbet.

Det er vigtigt at have in mente at smerte er en indikation på at du har belastet foden mere end den er klar til. Husk at holde mange pauser med foden over hjerte højde i løbet af dagen.

 

 

Hvorfor hæver foden?

Grunden til at foden hæver i forbindelse med en ankelforstuvning er, at der opstår en blødning i vævet omkring ankelleddet. Det er ikke blodet der får ankel til at hæve fod, men den væske som blodet tiltrækker.

Hvad er en forstuvet fod?

En forstuvet opstår når et eller flere ledbånd omkring fodleddet bliver beskadiget og i alvorligere tilfælde bliver revet over. I tilfældet med ankelforstuvning er det oftest ledbåndene på ydersiden der påvirkes. Man vil når skaden sker opleve det som et vrid i anklen efterfulgt af stikkende smerter, hævelse og især smerte ved belastning, der opstår kort efter tid efter skaden er sket.

Symptomer og gener kan sagtens stå på seks uger alt afhængig af skadens omfang. Dog kan de mere alvorlige forstuvninger give smerter i helt op til tre måneder – nogle gange længere.

De fleste heldigvis vil ikke opleve længerevarende gener, hvis de gennemgår en tilstrækkelig genoptræning. Nogle vil opleve vedvarende smerter eller fornemmelse af løshed i ankelen, som derved kræver en mere grundig undersøgelse og behandling.

Hvordan føles en forstuvet fod?

Når man får et vrid i foden vil der opstå større eller mindre smerte. Nogle gange kan der gå lidt tid førend smerterne indtræffer, men i de fleste tilfælde kommer smerterne med det samme.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at smerterne ikke altid fortæller noget om hvor den egentlige skade er.

Nogle oplever, at de under traumet hørte et smæld i ankelen. Det kan være tegn på at der er sket overrivning af ledbånd. Vriddet efterfølges som ofte af en hævelse. Jo hurtigere og kraftigere hævelsen fremstår, des større skade kan der normalt tale om.

Hævelsen er symptom på, at der der opstår en blødning i det skadede væv. Blødningen er også årsagen til at foden efter nogen tid skifter farve til blå, gul eller sort i det skadet område. Når foden i nogle tilfælde fremstår misfarvet helt nede ved fodranden kan det skyldes, at blodet trækker helt derned. Det er altså ganske normalt at der kan opstå misfarvning lidt væk fra det skadede område.

Hvad er faresignalerne?

Der er ikke nogle egentlige faresignaler for forstuvet ankel. Fornemmer man, at man er lidt ustabil i sin ankel, for eksempel hvis man har balanceproblemer, når man står på et ben på den skadede fod, er det vigtigt at få vejledning om en ordentlig og passende genoptræning.

Læs evt. sektionen om forstuvet – brækket.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen vil oftest undersøge omfanget af hævelsen og hvor hævelsen er placeret. Han vil også undersøge, om der er ømhed ved ledbånd og/eller knogler. Derudover vil han også undersøge, om der er løshed i ankelen. Det er  desværre ikke altid muligt at undersøge løsheden på grund af smerte. Hvis lægen vurderer, at der er noget kan være brækket, vil han henvise til at få taget et røntgenbillede.

Hvordan behandles skaden?

Den primære akut behandling med RICE er afgørende for behandlingen af forstuvet fod. Tid og tålmodighed er en vigtig egenskaber til en ordentlig genoptræning. Det er vigtigt, at man i genoptræning holder sig inden for smertegrænsen, så man ikke provokere yderligere irritation i anklen. Til en start skal man blot vippe med foden og holde sig inden for smertegrænsen.

Herefter skal man afsætte en del tid på at udføre balancetræning, dels på gulvet dels, vippebræt eller mini trampolin. Dette er vigtigt, for at opnå god stabilitet i ledbåndene igen. Man skal herudover også træne styrken omkring foden. Reel styrketræning kommer dog oftest lidt senere i forløbet, hvor man skal genoptrænes til at klare mere og mere komplicerede løbemønstre uden smerte. Man skal gennem specifik gradvis genoptræning der minder om den sportgren man vil tilbage til. Man skal helst kunne træne smertefrit inden man vender tilbage til konkurrencelignende sport.

Hvis man ikke træner anklen tilstrækkeligt, risikerer man at få et instabilt fodled og derigennem plages af hyppige og gentagende skader. Disse gener kan i stor grad undgås med tålmodighed og ordentlig genoptræning.

Hvilken medicin anvendes?

Lægen kan udskrive inflammationsdæmpende medicin, de såkaldte NSAID eller gigtpiller. Der findes en række præparater med samme virkning med forskellige priser. Man skal dog ved brug af inflammationsdæmpende og smertestillende medicin være opmærksom at der er risiko for at man overtræner/overbelaster skaden og derved forlænge skadesperioden yderligere.

Fremtidsudsigter med en forstuvet fod

Ved ankelforstuvning kan der være mange strukturer der er blvet påvirket og man kan derfor blive ved med at have ondt eller føle instabilitet omkring. Hvis dette er tilfældet skal der laves special undersøgelse til for at finde årsagen.

Ømheden ved forstuvet ankel kan strække sig fra en til flere uger alt afhængigt af skadens omfang. Derudover kan man ved belastning opleve smerter i op til tre-fire måneder efter skaden er sket, og i nogle tilfælde længere tid. Ved en mere alvorlig forstuvning kan man tidligst vende tilbage til sin sportsgren på konkurrenceniveau efter cirka seks-otte uger.

Brækket fod og ankelbrud

Anklerne er desværre ofte udsat for vrid i forbindelse med sports – og dagligdagsaktiviteter. I nogle tilfælde betyder det, at man kan  forstuve anklen. Men er der stor kraft på kan der opstå et brud på knogler hvorved der opstår et ankelbrud. Ved et ankelbrud vil man opleve skarpe stikkend smerter, misfarvning og hævelse. Behandlingen kan bestå af operation og gips afhængigt af typen af brud. Man kan også brække fodrodsknogler, men det sker ikke lige så ofte som ankelbrud.

Ankelbrud hører til under de mest almindelige frakture og ca. 5000 danskere får hvert år ankelbrud. Der er ca. lige mange mænd som kvinder der rammes af ankelbrud. Mænd rammes oftest i alderen 15-45 år, mens det typisk ældre kvinder, som oplever ankelbrud.

Ved ankelbrud kan både den yderste og den inderste knyst være brækket. Knysternes funktion består i at holde foden fast, som i en gaffel omkring underbenet, og sikrer at gangen er stabil. Størstedelen af brud (cirka 80 pct.) sker som tidligere beskrevet ved at foden vrikker indad. Når ankelen brækker, påvirkes både knogler og ledbånd. Bruddet kan være forskellige sværhedsgrader.

Genoptræning af ankel og fod via trappestigeprincippet

Du kan genoptræne din ankel ved at lave og følge et stigeforløb.

Stige forløbet skal forståes på den måde, at du først må lave den næste øvelse i rækken når du kan gennem føre det trin du er på nu, uden store og vedvarende smerter.

Genoptrænings trappestige ved ankelskade:

  1. – Små rokkende bevægelser med foden
  2. – Større bevægelser og cirkelbevægelser med foden
  3. – Kortvarig støtte på foden
  4. – Kortvarig gang med korte skridt
  5. – Simpel balanceøvelse, fx stå på ét ben
  6. – Træning for hele benet, eks. cykling med midtfod på pedalen
  7. – Almindelig gangbevægelse
  8. – Udfordrende balancetræning, fx på ét ben og dreje hovedet
  9. – Rask gåtur
  10. – Jogging eller let løb, kortvarigt
  11. – Balancetræning på balancebræt, måske på ét ben med lukkede øjne
  12. – Almindelig løbetur
  13. – Udfordrende løb med bløde retningsskift
  14. – Sprint løb
  15. – Løbesekvens med skarpe retningsskift
  16. – Spurt med skarpe retningsskift og hurtige vendinger
  17. – Tilbage til almindelig træning + ekstra balancetræning
  18. – Fuldt genoptrænet/konkurrencetræning

En alvorlig og vedvarende skade

Ankelforstuvning er desværre en meget hyppig og alvorlig skade. 25 procent af alle skader opstået under idræt er ankelforstuvninger. Det viser sig yderligere at 10-20 procent af de førstnævnte skadeder, udvikler sig til vedvarende problemer med ankelstabilitet.

En ankelforstuvning er en hyppig skade, hvor sværhedsgraden kan klassificeres i tre forskellige grader:

Grad 1 – (mild) ankelforstuvning – her er mindre end 25 pct. af fibrene er påvirket
Grad 2 – (moderat) ankelforstuvning – her er 25 pct. -75 pct. af fibrene er påvirket
Grad 3 – (svær) ankel forstuvning – her er mere end 75 pct. af fibrene er påvirket og resultatet er et ustabilt led.

Overrevet ledbånd ankel

Ankel – og fodleddet består af knogler, der tilsammen danner en lang række led. Mellem ledene findes ledbånd/ligamenter, der medvirker til at opretholde stabilitet, men samtidig også tillader bevægelse i fod og ankel. En forstuvet ankel er kort sagt en overstrækning af ankelens ledbånd. Ved kraftigere belastning kan  ledbånd rives helt eller delvist over, ligesom der kan opstå fraktur – knoglebrud.

Den mest hyppige skade (inversionstraume) opstår når man træder forkert og vrider foden indad, og der opstår et stræk af ledbåndene på ydersiden af anklen. Sjældnere opstår modsatte situation, at foden vrides udad og dermed med stræk på ledbåndet på indersiden af anklen. Det forreste ledbånd på ydersiden af anklen er mest udsat ved vrid.

Over 85 procent af ankelskaderne opstår som invensionstraume eks, ved landing efter spring, løb og vendinger. Normalt overrives først det forreste ledbåndo g derefter det midterste ledbånd (cirka 20 pct. af alle skaderne). Kun i meget få tilfælde dvs. ca. 1 procent af tilfældene overrives alle ledbåndene på ydersiden. Samme skademekanisme kan også føre til frakture i anklen. Knoglebrud er hyppigere blandt ældre mennesker, mens ledbåndsskader oftere forekommer blandt yngre mennesker.

Link til mere information

For den meget dedikerede læser

Baggrund for Ankelskader

Akut ankelskade er den hyppigste sportsskade overhovedet. Det anslås, at der sker omkring 25.000 akutte ankelforvridninger hver dag i USA. Af disse er langt de fleste forstrækninger af anklens side ledbånd (på ydersiden).

Anklen og bagfoden består af tre led, ankelleddet, leddet mellem de to underbensknogler på ydersiden af læggen og leddet mellem underbensknoglerne og foden. Alle tre led skal være velfungerende, ellers kan det påvirke såvel lokal som generel bevægelighed samt forårsage smerter. Da trissebenets (talus) øverste flade er smallere bagtil end for­til, vil der desuden kunne ske en let rokkebevægelse, når foden er bøjet nedad. Ved opadbøjning af foden har den brede forreste del af trisse­benet kontakt med underbensknoglerne, hvilket sikrer, at leddet bliver stabilt i stående stilling. Derfor medfører fx tennisspil i løbesko (med let forhøjede hæle) forøget risiko for en ankelledsforvridning.

Ankelleddet har ledbånd på både yderside og inderside, som gør loddet stabilt. Ledbåndene på ydersiden af anklen består af tre tynde Tecifikke ledbånd eller forstærkninger i ledkapslen. De kan overrives ,/er for sig ved en ankelledsforvridning, og skaden afhænger af, hvilke og hvor mange af ledbåndene der overrives. Ledbåndet på indersiden af ankelleddet består af et stort, stærkt og vifteformet ledbånd. Over­rivning af det er meget sjældent, men medfører store problemer for fodens stabilitet, hvis det forekommer.

Årsag til ankel forstuvning

Ved en ankelforstuvning rives ledbåndene mere eller mindre i stykker. Alt efter skadens omfang inddeles forstuvningen i grad 1, 2 eller 3. Skader på ankelleddets yderside er langt hyppigere end på leddets inderside, hvilket bl.a. skyldes, at ledbåndene på ydersiden er relativt svage. Desuden vil foden, når den hænger i afslappet stilling, lettere forvrides på ydersiden.

I 70 % af tilfældene beskadiges det forreste ligament på ydersiden (lig. anterior) isoleret (figur 3.24), mens isole­rede skader på de øvrige ydre ledbånd er sjældne. Beskadigelse af dem sker ofte i forbindelse med hurtige retningsskift, specielt på ujævnt underlag, samt i forbindelse med landing på en modstanders fod, fx i basketball eller håndbold. Hvis belastningen er stor, kan der ske en overrivning af alle tre ledbånd på ydersiden af anklen.

Det store vifteformede ledbånd (lig. deltoideum) på indersiden af anklen er stærkere end ledbåndene på ydersiden, og overrivning af det forekommer som nævnt sjældent. Ofte er skader på ledbåndet på inder­siden ledsaget af knoglebrud (fx af lægbenet eller skinnebenet), brusk­skader, skader på ledkapslen og underbensmembranen eller ledbånd på XXX

Symptomer og diagnose

Undersøgelsen af en skadet ankel begynder med en grundig samtale med den tilskadekomne, efterfulgt af en systematisk gennemgang af de strukturer, der muligvis er involveret i skaden. Gennemgangen omfatter observation af gang, evt. løb og hop, undersøgelse af aktive og passive bevægelser og test af de enkelte ledbånd. Desuden er der en række specifikke ankeltest, som bør foretages bl.a skuffetest, (anterior draw test), vrikketest og balancetest (etbensstand med lukkede øjne).

Hvis leddet i forbindelse med traumet har været udsat for kompression, kan der være tale om bruskskader. Lokalisering af smerten er en vigtig ledetråd, i forhold til hvilke strukturer der er beskadiget. Smerten er hyppigst lokaliseret til den forreste yderste del af anklen svarende til det forreste ledbånd på ydersiden af anklen. Graden af hævelse og smerte er til en vis grad en indikation af skadens omfang. Akut skadesbehandling i form af RCEIM kan reducere hævelsen, hvilket kan betyde, at skadens omfang og alvorlighed under

Undersøgelse

Ved undersøgelse umiddelbart efter en akut skade er det vanskeligt vurderes. at måle stabiliteten på grund af smerter. Man bør i stedet undersøge, hvilke ledbånd der er beskadiget („hvor gør det ondt?”), samt om der er knoglebrud. Eventuelle røntgenbilleder bør inkludere knoglerne i områder omkring 5. rnellernfodsknogle (basis af 5. metatars) for at udelukke en afrivningsfraktur i området. Tidligere benyttede man sig desuden af vridoptagelser, men da de ikke giver megen information og ikke har konsekvens for den efterfølgende behandling, er det ikke på røm XXX nødvendigt. Bruskskader (trochlea tali) er ikke altid synlige genbilleder, men hvis der forsat er udtalt smerte og nedsat funktion efter fire til seks uger trods behandling, bør en MR-scanning foretages for at udelukke bruskskader.

Ved ømhed og blødning på ydersiden af anklen efter en ankelleds-forstuvning er der 90 % sandsynlighed for, at der er tale om en overrivning af det forreste ledbånd på ydersiden af anklen. Sidder ømheden derimod under knysten på ydersiden, tyder det på overrivning af det midterste af ledbåndene (lig. calcaneofibulare). Stabiliteten af leddet undersøges ved hjælp af skuffetest og vrikketest og sammenlignes med den raske side. Der kan dog være store forskelle mellem højre og venstre ankel, afhængigt af tidligere skader el.lign. Ved grad 1-2 findes ingen eller kun let løshed, men stadig en fornemmelse af, at ledbåndet stopper bevægelsen. Ved grad 3 findes stor løshed uden klart stop.

Graden af skade er afgørende for, hvilken behandling der vælges, og varighed af helingen. I forbindelse med forstuvninger opstår desuden ofte bruskskader hos en del patienter. Det medfører smerter og aflåsningstilfælde og kan ses på MR-scanning eller ved en kikkertundersøgelse i leddet (artroskopi). Bruskskader er vanskelige at behandle, og resultatet ofte tvivlsomt. Ved vedvarende smerter trods god rehabilitering af de skadede ledbånd bør bruskskade overvejes. Ligeledes bør det overvejes, om det lille ledbånd på ydersiden af foden foran knysten bifurcatum) er involveret i skaden.

Behandling

Behandlingen af alle tre grader af akut forstuvning følger samme principper. Der startes med RCEIM for at begrænse den inflammatoriske proces og dermed afkorte rehabiliteringstiden. Det er målet at normalisere bevægelighed, muskelstyrke og stillingssans gennem et progressivt rehabiliteringsprogram, indtil det er muligt at genoptage sportsaktiviteten. De første tre døgn forsættes med is og kulde, ca. 20 minutter hver anden vågen time, samtidig med at foden bevæges op og ned for at stimulere vanepumpen og vedligeholde bevægeligheden.

Når inflammationsfasen er overstået, igangsættes kontrolleret bevægelighedstræning af ankelleddet, om nødvendigt med delvis aflastning ved brug af krykker. Krykkegang bør foregå som normal hæl-tå-gang. Som regel er det imidlertid tilstrækkeligt at støtte det beskadigede led med tape eller bandage. Ved grad 1-2-skader kan man allerede på tredjedagen starte aktiv optræning i form af bevægeøvelser af ankelleddet, balanceøvelser samt styrketræning af musklerne på ydersiden af underbenet (mm. peroneii) og træning i at løfte lilletåen fri af gulvet, såfremt smerterne tillader det. Ved grad 3-læsioner kan træningen først starte, når smerterne er reduceret.

God styrke i musklerne på ydersiden af læggen er med til at forebygge nye forvridninger. Stræk af lægmuskulaturen startes tidligt for at vedligeholde bevægeligheden i anklen („vælte træer”-øvelsen). Balanceøvelserne består i træning på balancebræt samt etbensstand med åbne øjne og efterhånden med lukkede Øjne. Bfalanceøvelserne kan kombineres med elastikøvelser for deterasekei til stillingssans og skal fortsættes, efter at smerten er forsvundet. Ved — grad 3-forstuvninger tilrådes permanent brug af tape eller ankelstabiliserende bandager i de første en-fem uger.

Eftervirkning

Ligamentskader i ankelleddet udgør et omfangsmæssigt stort problem for den enkelte sportsudøver og for samfundet på grund af de store økonomiske udgifter til sygefravær og behandling. Der findes aktuelt to måder at forebygge ledbåndsskader i ankelleddet: balance træning og brug af ankelstabiliserende bandager, herunder tape. Balancetræning forbedrer både balancen og den funktionelle stabilitet.

Træning på balancebræt har vist sig at kunne reducere risikoen for ledbåndsskader i anklen hos såvel idrætsudøvere med tidligere ankelledsskader som hos idrætsudøvere uden tidligere ankelskader. Det er desuden vist, at ankeltaping og semirigide ankelbandager kan forbygge ligamentskader hos idrætsudøvere med tidligere ankelskade. Det skyldes formentlig en kombination af, at stillingssansen og den mekaniske effekt forbedres, sammenholdt med en styring af fodens stilling i svingfasen, således at foden ved landing er i en mere stabil stilling. Semirigide ankelbandager kan med fordel anvendes frem for ankeltaping, da bandagen løbende kan justeres. Hverken tape eller semirigide bandager kan dog erstatte et rehabiliteringsprogram efter en ligamentskade i anklen.

Med denne side i ryggen har du et godt grundlag for at finde svar og forstå, genoptræne og forebygge en ankelskade.

God træning – God bedring!

Upload dit eget billede på Instagramfeed #forstuvetankel og se det her:

Load More

Forstuvet ankel.dk